Mig og Musikken

Mig og Musikken


Komponisten


Jeg har komponeret, siden jeg var ganske ung, og det var klart allerede dengang, at jeg havde et naturligt flair for at skabe stemninger med min musik. Et par år efter vandt jeg en komponistkonkurrence for unge nordjyske komponister, hvilket bare gav mig endnu mere blod på tanden til at komponere.


Mine kompositioner spænder vidt over mange forskellige genrer og sammensætninger, og jeg er altid frisk på udfordringer, der videreudvikler min musikalske spændvidde. Jeg står ikke tilbage for at gå ad alternative veje, hvis det er det, jeg føler, musikken har brug for.


Jeg har mit eget lydstudie i mit hjem, hvor jeg både kan arbejde med at komponere såvel som indspille og producere live og digital musik.


Jeg har skrevet musik for klaver, kirkeorgel, symfoniorkester, kor og diverse ensembler. Jeg har sat ny musik til sange, salmer og digte, skrevet musik til film, meditationer, podcasts m.m..

Pianisten


Klaveret har jeg også haft med mig, siden jeg var knægt. Noder interesserede mig meget, og jeg elskede at se, hvordan noderne til et bestemt stykke klavermusik så ud, for derefter at spille løs, nodebog efter nodebog. Måske fordi jeg fik spillet så mange forskellige noder igennem fra en tidlig alder, har jeg altid været en stærk nodelæser, og bladspil er en af mine stærkeste sider.


Udover de utallige koncerter, jeg har givet i ind- og udland, så har mine bladspils-evner gjort mig i stand til at træde til i akut-situationer, hvor der af den ene eller anden grund har manglet en pianist. Det er altid spændende med sådanne udfordringer!


Improvisation er også et stort interessefelt for mig, og en del af mine egne klaverværker er f.eks. nedskrevne improvisationer. Det, at spille musik, er for mig en meget organisk proces, som er meget afhængigt og påvirkeligt at nuet - hvor og hvordan musikken opføres og med hvem. Jeg tager mig derfor af og til nogle friheder i forhold til musikken, hvis nuet inspirerer mig til det.


Jeg giver koncerter med soloklaver og som akkompagnatør for sangere, instrumentalister, kor m.m. 

Jeg er uddannet indenfor den klassiske musik, men mit repertoire spænder meget vidt -  fra barok og romantikken til filmmusik og heavy metal.