At stemme et klaver vil altid være en eller anden form for kompromis. Instrumentet kan helt principielt ikke stemmes således, at alle akkorder og intervaller er rene. Indenfor en oktav (afstanden mellem f.eks. de to første toner i "Somewhere over The Rainbow") skal der fordeles 12 toner. Den fordeling kalder man en tempering. Det mest brugte i dag er at skære kagen op i 12 lige store stykker - det kalder man "ligesvævende stemning". Derved kan der spilles i alle tonearter, og de lyder alle ens og lige urene.
Før det blev normen, brugte man forskellige former for "vel-temperering". Her kan man også spille i samtlige tonearter, men kagen er ikke delt op i 12 lige store stykker. Hvad man opnåede derved var typisk at få en harmonisk udvikling fra mere rene tonearter til mere vibrerende tonearter. Jo flere faste fortegn en toneart har, jo mere vibrerende lyder den.
Med vel-temperering får man noget, der ikke findes i ligesvævende temperering - tonearts-farver. Det giver en ekstra dimension i musikken, at der er forskel på tonearterne, og man kan opleve en ny slags opspænding/afspænding - noget, som de klassiske komponister var bevidste om og udnyttede i deres musik.
Der er mange former for vel-temperering, og den dag i dag skabes der stadig nye versioner med forskellige klang-idealer. Der er milde versioner, der kan være svære at skelne fra den ligesvævende stemning, og der er versioner med stor kontrast, hvor man virkelig oplever tonearternes forskellige farver.
Jeg er selv meget begejstret for at stemme vel-tempereret i forskellig grad, da det giver musikken ekstra liv og bare lyder lækkert!
Jeg kan godt lide at bruge samme betegnelser for de forskellige stemninger, jeg arbejder med, som man bruger for f.eks. oste - så er det let at forholde sig til dem! Herunder er et "spisekort" for, hvad jeg kan tilbyde af stemninger. På visitkortene, jeg lægger i instrumenterne, jeg stemmer, står der en bogstavkode efter kammertonen for hvilken stemning, jeg har brugt, Står der ikke noget, er det ligesvævende stemning.
"DEN MILDE" (ingen kode)
Ligesvævende stemning. Alle tonearter er lige rene/urene. Ingen tonearts-farver, men høj alsidighed - særligt til mere moderne musik.
"Den Mellemlagrede" (KEW)
"Koval Equal/Well" - en meget mild vel-temperering fra 2014, der ligger meget tæt på ligesvævende. Den giver bare et hint af farve til tonearterne og er lIgeså alsidig som Ligesvævende. Det er ofte denne, jeg benytter, når jeg er ude og stemme.
"Den lagrede" (EBVT)
"Equal Beating Victorian Temperament" - her begynder der at komme lidt mere farve på tonearterne, uden at det virker påfaldende. Stadig meget alsidig og kan uden problemer bruges til al slags musik. Beskrives som en mere harmonisk og musikalsk stemning. Det er denne, mit eget flygel er stemt i, og som jeg er meget begejstret for. Kan varmt anbefales!
"DEN Ekstra Lagrede" (yng)
"Thomas Young" - En af de mest populære vel-tempereringer, fra 1799. Her er der større kontrast mellem de meget smukke og harmoniske tonearter med få faste fortegn til de mere levende og melodiske tonearter med mange fortegn. I mine øjne/ører bedst egnet til klassisk musik, især fra romantikken, men kan også bruges til rytmisk.
"Fætter Kras" (diverse)
Her snakker vi stemninger med høj kontrast og hvor nogle tonearter kan være for "krydrede" til reelt at kunne spilles i. Pythagoræisk, middeltone, Maria Renold 12T5, for at nævne et par stykker.
-------
Jeg er naturligvis også åben for ønsker om andre stemninger, der ikke står på listen, så sig bare til, så finder vi den rette stemning til dit instrument!